Interview

Lær fra de bedste podcastannoncører: Casper Neumann Svanemose, Continental

Line Grønbech - september 16 2024

Podcastlytning stiger fortsat blandt danskerne og da vi netop er gået ind i den sidste del af tredje kvartal i 2024 har vi i Amp 99 rettet skytset og taget et kig rundt i landskabet af organisationer, der aktivt bruger podcast som en del af deres markedsføring.

Så her får du muligheden for at læse mere om, hvordan nogle af de bedste inden for podcastannoncering griber mediet an og lade dig inspirere til selv at tage det næste skridt og implementere podcast i din organisation.

Første case var Sophie Juul, Head of Marketing hos Lunar og denne gang springer vi videre til et andet brand med fart på – nemlig det tysk-grundlagte dækfirma Continental med Casper Neumann Svanemose, Head of Marketing Communications Subreagion Nordics, i spidsen for deres marketingstrategi.

 

Podcast og events

Casper Neumann Svanemose har været en del af Continentals marketingsteam siden 2018 og han kan se tilbage på flere forfremmelser i løbet af sine 6,5 år i organisationen helt op til, at han i dag sidder med det overordnede ansvar for marketing i relation til alle de nordiske lande – herunder Sverige, Norge, Finland og Danmark.

Continental har i flere år benyttet sig af annoncering gennem podcast som en del af deres marketingstrategi og det er med nogle ret klare visioner for platformen, at de samarbejder med flere forskellige aktører på podcasts – her kan nævnes Forhjulslir, Veloropa, Mandsholdet, Hvad Gør De Andre? og Livet ifølge Emil og Thomas.

Det er særligt med relation til cykelsporten under sommermånederne, at de bruger podcast aktivt som en del af strategien for at skabe opmærksomhed om Continental som brand og aktivering af Giro di Italia og Tour de France, men også for at få fortalt historien om, hvor vigtigt det er for sikkerheden at have de helt rigtige dæk på – hvad enten det er på bilen eller cyklen.

Vi har en fantastisk platform i og med, at vi sponsorerer et af verdens største sportsevents – nemlig Tour de France og i forhold til B2C bruger vi eventet til at invitere nogle store profiler med, lader dem cykle på ruten og giver dem en oplevelse, som man ikke kan købe for penge. På den måde tester vi, hvad de deler, hvor godt de kommer ud, men også hvordan synergien er mellem dem og os. Casper Neumann Svanemose, Head of Marketing Communications Subreagion Nordics, Continental

Det fører blandt andet til videre samarbejder som eksemplet fra sommeren 2023, hvor Emil Thorup og Thomas Skov, der sammen har podcasten Livet ifølge Emil og Thomas, var med Continental i Paris og cykle.

Makkerparret har mange lyttere på deres podcast og det har stor brandværdi for Continental at blive nævnt på deres platform flere gange og sammen lavede de efterfølgende en kampagne med fortællingen om forskellen på sommer- og vinterdæk henover efteråret/vinteren.

 

 

Stærke samarbejder

Ligesom med samarbejdet med Emil Thorup og Thomas Skov, så byder 2024 også på nye samarbejder på podcastfronten for Continental. De har tidligere haft journalist og podcaster, Sisse Sejr, med ombord og det fortsætter i år i samspil med Sisse Sejrs mand, Esben Bjerre, på deres fælles podcast Hvad Gør De Andre?, som Heartbeats producerer.

En særlig styrke ved brugen af mennesker som Sisse Sejr og Esben Bjerre, er, for Continental, at der kan være mere fokus på at levere historien om dæk og sikkerhed mere ”spiseligt” til lytteren gennem podcast, fordi de fleste ikke umiddelbart har en stærk interesse for dæk.

En helt klar taktisk vurdering, hvorimod de store profilers deltagelse i Tour de France-eventet handler om branding og eksponering.

Det stærkeste samarbejde ligger i, at du som firma kan have et samarbejde direkte med influenten. Jo stærkere synergien og forståeligheden er mellem jer – jo bedre bliver produktet, fordi influenten tager det ind under huden og dét skaber en naturlighed. Casper Neumann Svanemose, Head of Marketing Communications Subreagion Nordics, Continental

Ifølge Casper Neumann Svanemose, så er podcast ligesom YouTube en stærk marketingskanal, fordi det er en ”longform content” og med det menes, at man på den helt rigtige måde kan få værterne til at formidle Continentals budskab i stedet for blot at forproducere et spot fra én medarbejder i Continentals egne rækker. Det styrker brandet og troværdigheden til dem.

Data på sociale medier

Men med så mange gode og værdiskabende muligheder inden for podcastannoncering, så er der selvfølgelig, som vi også hørte det fra Sophie Juul fra Lunar, en stor udfordring med marketing gennem lyd – nemlig den manglende data på podcast.

Det er også én af Casper Neumann Svanemose pointer, men hos Continental forsøger de sig med at bruge data fra de sociale medier, der er koblet sammen med deres samarbejdende influenter.

Det kan være en hjælp til at gennemskue målgrupper, reach osv og skal man gå på jagt junglen af de mange værktøjer, man kan benytte sig af, så anbefaler han Goat, som er en platform, hvor man kan se forskellige parametre af data på profiler på sociale medier.

Man kan tilgå et begrænset dataset, hvis influenten ikke er signet up og et større dataset, hvis de har sagt ja til betingelserne om, at Goat kan indsamle data fra profilen. På den måde oplever Continetal, at deres samarbejdende mediebureau pitcher nye mulige influenter ind på baggrund af data fra Goat.

Casper Neumann Svanemose og Continental har mange gode podcastprojekter i støbeskeen i fremtiden og det næste bliver at implementere strategien for podcastannoncering og -samarbejder i de andre nordiske lande – Sverige, Norge og Finland og det bliver spændende at følge med og se hvilke nye samarbejder, det kaster af sig.

Vi håber, du er blevet klogere af Continentals mange gode erfaringer og input med annoncering gennem podcast og måske har du fået lyst til at høre mere om, hvordan lyd kan være med til at styrke dit brand?

Du skal være velkommen til at tage fat i os hos Amp 99 til en uforpligtende snak og læse meget mere om værdien af lydmarketing lige her.

Amp 99 er Danmarks eneste 100% uvildige rådgiver i podcastannoncering - skal vi også hjælpe dig med at få mest muligt ud af dine podcastannoncer?