Guides Marketing-strategi

Amp 99's Guide til annoncering på Spotify

Emilie Fiirgaard - november 11 2025

Hvad hvis du kunne nå dine kunder i deres mest fokuserede øjeblikke – i bilen, på løbeturen eller mens de slapper af på sofaen? Spotify podcast-annoncering gør netop det. Med næsten 700 millioner månedlige brugere globalt og en stærk position som danskernes foretrukne podcast-platform, er Spotify en unik kanal for målrettet markedsføring.

Tallene taler deres eget klare sprog: 70% af podcastlyttere husker et brand, efter de har hørt en reklame, og 62% rapporterer en øget interesse for det pågældende produkt eller service. Det er ikke bare baggrundsstøj, det er opmærksomhed, der kan oversættes til resultater.

Men hvordan fungerer Spotify-annoncer? Hvilke muligheder har du som annoncør, og hvordan sikrer du, at du rammer din målgruppe?

I denne guide gennemgår vi, hvordan annoncering på Spotify fungerer, og hvordan du kan bruge podcastannoncer som en del af din marketingstrategi.

Hvorfor er Spotify Annoncering effektivt?

Før vi dykker ned i de tekniske detaljer, er det vigtigt at forstå, hvorfor Spotify er så relevant for annoncører, der vil investere i lyd- og podcastannoncer.

Du rammer en ung og engageret målgruppe

Ifølge DR’s “Medieudvikling 2024” rapporterer 37% af danskerne, at de lytter til podcasts ugentligt – en stigning på 4 procentpoint fra året før. Den mest fremtrædende lytterdemografi i Danmark er de eftertragtede unge i alderen 15-31 år.

podcast lyttere for spotify annoncering

I modsætning til traditionel radio, som ofte fungerer som “lydtapet” for de ældre generationer, lyttes der til podcasts via hovedtelefoner med en helt anden form for fokuseret opmærksomhed. Dette giver dig en unik mulighed for at nå de unge i deres mest modtagelige øjeblikke.

Du fanger opmærksomheden der, hvor folk er villige til at give den

Op mod 97% af dem, der hører starten af en Spotify-annonce, hører den også til slut. Det betyder, at din reklame ikke bliver skippet eller ignoreret.

Dertil er også fordelen ved podcastens tilvalgte natur. Lytterne har aktivt valgt lige netop denne podcast. Her er det muligt at ramme en målgruppe, der kan være uopnåelig gennem traditionelle kanaler; dem, der bruger ad-blockers og ellers har trukket stikket fra alt “flow”. Hvis de er på Spotify, er det et bevidst valg. Hvis de lytter til en sponsoreret podcast, har de accepteret annoncerne.

Synlighed gennem Danmarks største Podcast-platform

Som markedsføringsansvarlig, der gerne vil ud og aktivere alle disse engagerede lyttere, er Spotify den oplagte platform, da det er Danmarks største og mest brugte podcasttjeneste.

Hvorfor spotify annoncering er relevant

Det er bestemt en fordel at være dus med Spotify, da næsten halvdelen af den danske befolkning også streamer musik dagligt, hvilket giver Spotify en utrolig bred rækkevidde, som annoncører kan bruge med fordel.

Lydmedier i relation til spotify annoncering

Med alt det sagt, er det tydeligt, at Spotify er et fantastisk værktøj for den moderne annoncør.

Så, hvordan gør man?

Typer af Annoncering på Spotify

Annoncering på Spotify kan gøres på mange forskellige måder; både gennem Spotifys egen annonce platform (Spotify Ads Manager) og ved direkte kontakt til podcast værter og mediebureauer.

Her er hvad du kan gøre:

Direkte vært-oplæst podcast annoncer

Host-read annoncen er en klassisk måde at annoncere i podcasts, netop fordi det skaber en nær relation til lytteren. Det bliver en naturlig del af samtalen i episoden, og afbryder derfor heller ikke flowet. Denne form for annonce kræver typisk, at man indgår en aftale eller et partnerskab med podcastværten eller det mediebureau, som administere podcasten. Denne form for integrerede podcast partnerskabet kan være svære at navigere og komme i gang med, så Amp 99 er klar til at hjælpe med at danne overblik.

Programmatiske Audio Ads

Dynamiske annoncer på Spotify er typisk 15-30 sekunder, og de spilles imellem sange hos lyttere, der bruger den gratis version af platformen. I Spotify Ads Manager kan annoncører planlægge og holde øje med deres kampagner. Ads Manager tilbyder endda muligheden for at hjælpe annoncører med at lave deres annoncer, hvis de ikke allerede har indspillet en. De programmatiske annoncer kan målrettes efter alder, lokation, musik genre og mere. 

Det er desværre ikke muligt at placere denne form for dynamiske annoncer på Spotify podcasts i Danmark endnu, men man kan vælge podcasts som en interesse for sin målgruppe.

Podcast interesse spotify annonce

I 2020 lancerede Spotify Streaming Ads Insertion i bla. USA, som er teknologien bag deres dynamiske podcast annoncer. Selvom dette ikke er tilgængeligt i DK endnu, kan vi forhåbentligt se frem til mulgiheden for at aktivere dynamiske kampagner på tværs at Spotifys indhold, samt muligheden for at køre podcast annoncer for Premium subscribers med SAI. 

Video annoncer

Spotifys video annoncer vises altid med lyd til brugeren, når de aktiv bruger appen / platformen til at søge og udforske indholdet. Ligesom lydannoncerne, er videoannoncer op til 30 sekunder og oprettes igennem Spotify Ads Manager.

Sponsored sessions

Som platform egner Spotify sig rigtig godt til brand awareness kampagner, da brugerne kommer til Spotify for at lytte. Med en Sponsored Session sponsorere dit brand 30 minutters gratis Spotify Premium til en lytter. Her får lytteren en reklame, som introducere dit brand, hvilket har mulighed for at booste både kendskab og image. Efter de 30 minutter får lytteren endnu en reminder om dit brand.

Andre muligheder

Ud over disse, har Spotify også diverse muligeder for sponsorerede bannere, CTAs og playlister, der kan få dit brand ud til brugerne igennem andet end lyd.

Spotify Premium vs Gratis – hvem når du ud til?

Dem, der bruger den gratis version af Spotify, har taget et aktivt valg om, at de er villige til at lytte til reklamer nu og da for at få adgang til deres yndlings sange og podcasts. På verdensplan er der faktisk en del flere, der bruger Spotify gratis, end folk der betaler for premium, hvilket vil sige, at man kan nå mange lyttere ved at køre en simpel Spotify Ad kampagne.

Det er værd at nævne, at Polaris Nordic Digital Music Survey 2024 estimerer, at Spotify Premium har den største andel af daglige lytter tid i de nordiske lande, hvilket vil sige at Premium abbonenter i gennemsnit er mere aktive på Spotify. Det danske Spotify udgiver desværre ikke selv direkte tal, men det estimeres at godt halvdelen af danskerne betaler for en streaming service. 

Premium vs gratis spotify

Det er vigtigt at tage højde for, når man ser på, hvordan man bedst når ens målgruppe. Er det sansynligt at din målgruppe abonnere på platformen, og når du måske længere med et integreret partnerskab? Eller er det værd at nå ud til de mange gratis brugere for at forbedre brand awareness?

Sådan Opretter du din Første Kampagne i Spotify Ads Manager

For at komme igang med en standard lydannonce kampagne på Spotify, skal du først oprette en konto på Spotify Ads Manager. Ligesom Meta har Meta Business og TikTok har TikTok Studio, så er Spotify Ads Manager en separart platform, hvorfra du kan planlægge, oprette og udgive dine Spotify kampagner. 

Det første, du skal tage stilling til, er, hvad målet med din kampagne er. Her giver Spotify følgende muligheder:

Herefter giver du din kampagne et navn og definere din industri: sælger du wellness, sportsudstyr, events, software mm. Ved at definere ad kategorien sikre Spotify, at din reklame ikke spiller lige efter en anden, der reklamerer for det samme – dermed mindskes konkurrencen.

For at sikre, at din kampagne kommer ud til de rigtige lyttere, er det smart at definere demografi såsom sprog, alder, køn og lokation. Hvis din kampagne handler om et lokalt event for børn i Valby, kan du specificere postnummer og by.

Nu begynder det at blive rigtig spænende, for du kan nemlig specificere din målgruppe endnu mere ved at vælge interesser. Er din målgruppe interesseret i popkultur og kæmpe fan af Beyonce? Eller måske de interesserer sig for rejser og elsker kpop? Du kan også udelukke visse emner (f.eks druk, vold og stoffer). Jo bedre du kender din målgruppe, jo nemmere er det at sikre sig, at de hører kampagnen.

Som sagt er det ikke muligt at annoncere på podcasts endnu på det danske spotify, så her må vi for nu vælge at annoncere på musik.

Herefter kan du definere dit budget for kampagnen, på samme måde som med andre ad management platforme, og bestemme perioden, den skal køre i. Dit budget behøver ikke at være tårnhøjt for at nå ud til folk: Spotify Ads Manager giver dig et estimat af resultaterne for din kampagne ud fra alt, du har skrevet indtil nu.

Når du skal uploade selve reklamen til platformen, kan du vælge mellem lyd og video, eller du kan bede Spotify om at hjælpe med at lave din annonce.

Til sidste kan du tilføje et call-to-action banner samt links. Selvom Spotify kan give dig overblik over impressions og reach, kan den ikke alene fortælle dig, hvor mange direkte leads, din kampagne genererer. Derfor kan du tilføje et tredjeparts værktøj, der kan hjælpe med at måle effekten ved f.eks. at fortælle hvor meget traffik, der er kommet på hjemmesiden direkte fra kampagnen.

Og så er der bare tilbage at sende kampagnen afted!

Tune ind på målgruppens bølgelængde

Spotify er uden tvivl en platform med mange marketingsmuligheder, både herhjemme og i udlandet, og mulighederne bliver kun flere og flere.

Om du vil køre dynamiske annoncer til din målgruppe af rock fans eller bygge tætte relationer gennem gode podcast samarbejder, er der rig mulighed for at blive hørt af netop dem, der er allermest nysgerrige på dit brand.

Men at finde vej i Spotifys annonceverden kan være komplekst. Derfor er Amp 99 her for at hjælpe. Kontakt os og tag en snak om, hvordan vi kan send dit brand ud til de rigtige lyttere igennem Spotify og andre platforme.